FAQ

I Vejen er energipark først og fremmest et erhvervseventyr - et samlet område, hvor der er plads til både VE-anlæg, PtX-anlæg og erhvervsarealer, og hvor der er let adgang til motorvej, El-nettet og det kommende brintnet.  

Målsætningen om 500 arbejdspladser er en politisk fastsat målsætning. Realiseringen af målsætningen kræver tiltrækning af 5-15 nye virksomheder. Derfor udlægges meget areal til erhvervsformål. Aktuelt har 4-5 virksomheder allerede udvist interesse, hvis projektet realiseres. 

Vejen Kommune vurderer ikke, at udviklingen i de fire byer vil blive påvirket negativt. De negative forhold forventes at blive opvejet af positive forhold omkring flere arbejdspladser, grøn pulje og de private tiltag, der aftales som led i den lokale forankring. 

I praksis er begge områder allerede i dag præget af flere tekniske anlæg uden at dette har medført en negativ udvikling.  

Vejen Kommune vurderer ikke, at nye erhvervsområder og VE-anlæg i energiparkerne vil øge terrorrisikoen i området.  

Som udgangspunkt vil det være muligt at bo i en energipark. 

Energiparkerne kræver dialog med staten fordi der skal udlægges erhvervsområder i det åbne land og fordi der er tale om en meget omfattende og kompliceret planlægnings- og miljøvurderingsopgave. I dialogen med staten kan det også drøftes, om der skal indtænkes arealer med natur- eller landskabsudpegninger. 

Vejen Kommune vurderer ikke, at der kan udarbejdes konsekvensanalyser af energiparkerne. Energiparker i denne kombination og under de kommende kompensationsordninger er ikke set andre steder i Danmark. 

Områderne Holsted og Revsing er ikke udpeget af staten som statslige energiparker. Vejen Kommune har på nuværende tidspunkt ikke indmeldt Holsted eller Revsing som statslig energipark, men det overvejes i forhold til en officiel indmeldelse i slutningen af 2024.  

Processen er og har været, at man kunne melde ind i en periode og deraf blev 32 steder udpeget på baggrund af bestemte kriterier. 

Nej, oplægget er alene udarbejdet af Vejen Kommune. Ingen private har deltaget. Modsat solcelleparkerne har Byrådet denne gang bestemt, hvor der skal planlægges. 

Administrationen har løbende dialog med alle aktører, som ønsker at udvikle deres virksomhed i kommunen.  

For Byrådet er det en vigtig forudsætning, at der sikres lokal forankring til energiparkerne. Det betyder i praksis, at der kun igangsættes planlægning for VE-anlæg, hvis Byrådet tror på, at der er lokal opbakning til, at den samlede pakke af projekt og supplerende tiltag er god. 

Der er lovgivningsmæssigt fastsat regler for erstatning. Reglerne administreres af Taksationskommissionen (og ikke Vejen Kommune). Herudover kan private udviklere tilbyde kompensation.  

Der er analyser, der viser, at VE-anlæg isoleret kan have en mindre negativ effekt på ejendomspriser tæt på anlæggene. Det er uklart, om disse erfaringstal kan overføres til Vejen Kommune, da energiparkerne er placeret to steder, der allerede er påvirket af tekniske anlæg. 

Andre analyser viser, at vækst i arbejdspladser og investeringer har en positiv effekt på ejendomspriser. 

Støjgrænserne fastsat i støjbekendtgørelsen for vindmøller er maksimale støjgrænser ved de angivne vindhastigheder modsat støjkravene i forhold til f.eks. vejstøj, hvilke er årsmiddelværdien for krav til støjen fra vejen. Veje kan med andre ord støje mere i perioder end de angivne middelgrænseværdier. Desuden er grænseværdierne for veje højere end for vindmøller (58 dB for boligområder og 53 dB for det åbne land). Vindmøllers grænseværdier er dertil fastsat som maksimale værdier og ikke som middelværdier.

I januar 2012 blev der vedtaget nye støjgrænser, hvor vindmøller til enhver tid skal overholde grænseværdierne. For lavfrekvent støj gælder 20 dB indendørs døgnet rundt. Udendørs gælder 42 dB og 44 dB ved hhv. 6 m/s og 8 m/s vindhastighed. I særligt støjfølsomme områder, for eksempel beboelseskvarterer og sommerhusområder, må vindmøller maximalt støje 37 dB eller 39 dB. Støjværdierne beregnes ved de givne vindhastigheder og på baggrund af støjkildens (vindmøllen) støjniveau.

Til sammenligning svarer 30 dB til hvisken og 60 dB til almindelig samtale.

Miljøstyrelsen vurderer ikke, at støjen fra vindmøller er skadelig ved overholdelse af grænseværdierne. I det omfang lydniveauer for vindmøller og (eksempelvis) opvaskemaskiner er sammenlignelige, bemærkes det, at de gældende støjgrænser for vindmøller gælder udendørs og 15 m fra boligen. For de fleste opvaskemaskiner anføres et lydniveau på 39-53 dB, og 44 dB markedsføres som ’meget lavt støjniveau’ 

I 2019 blev en stor undersøgelse afsluttet, som undersøgte helbredseffekter af vindmøllestøj. Undersøgelsen er gennemført af forskere fra Kræftens Bekæmpelse og er finansieret af Sundheds- og Ældreministeriet, Miljø- og Fødevareministeriet samt Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet. 

• Der blev ikke fundet afgørende bevis for en sammenhæng mellem korttids- og langtidsudsættelse for vindmøllestøj og opståen af blodprop i hjertet og slagtilfælde. 

• Undersøgelsens resultater støtter ikke en sammenhæng mellem langtidsudsættelse for vindmøllestøj og nyopstået diabetes eller mellem udsættelse for vindmøllestøj under graviditeten og negative fødselsudfald. 

• For førstegangsindløsning af recepter på sovemedicin og antidepressiv medicin fandt forskerne en sammenhæng med høje niveauer af udendørs vindmøllestøj blandt ældre over 65 år og svage indikationer på tilsvarende fund for førstegangsindløsning af recepter på medicin til behandling af forhøjet blodtryk. 

• I undersøgelsen indgår generelt få sygdomstilfælde/graviditeter blandt de grupper, som er udsat for de højeste støjniveauer, hvorfor forskerne efterspørger, at resultaterne reproduceres af andre forskere. 

Når der skal opføres nye vindmøller, skal man vurdere støjniveauet inden møllerne er opstillet, og det er derfor nødvendigt at beregne værdien. Beregningen tager udgangspunkt i fabrikantens oplysninger om, hvor meget støj der kommer fra den konkrete mølletype.

Når møllerne er opført, beregner man igen støjen frem for at måle den inde i huset. Det gør man ved at gå tæt på hver enkelt mølle og måle støjudsendelsen her. Målemetoden for støjudsendelse er beskrevet i støjbekendtgørelsen. Det er for usikkert at måle støjen ude i de afstande hvor naboerne bor, da der er for megen baggrundsstøj, som kan forstyrre målingen.

Støjberegningerne udføres i programmet ”Wind-PRO”, som er udviklet af Miljøministeriet. Støjen skal beregnes ved en vindhastighed på 6 m/s, den mest almindelige vindhastighed. Støjen skal desuden beregnes ved 8 m/s, som er den vindhastighed, der erfaringsmæssigt giver den mest markante støj. Baggrundsstøjen vil normalt være dominerende ved vindstyrker over 8 m/s.

Når der opstilles flere vindmøller sammen, skal møllernes samlede støjbelastning overholde støjkravene. Støj fra møller i nærområdet indbefattes også. Støjberegninger der udføres som grundlag for myndighedernes afgørelser i medfør af miljøbeskyttelsesloven, skal udføres som en såkaldt ”Miljømåling – ekstern støj” af certificerede personer eller laboratorier, der er godkendt af Miljøstyrelsen.

Mange naboer synes, det er urimeligt at støj fra vindmøller beregnes og ikke måles. De samme regler gælder imidlertid for virksomhedsstøj. I begge tilfælde skyldes det, at et måleresultat vil blive for usikkert, da der vil være for megen forstyrrende baggrundsstøj. I 2014 har Force Technology undersøgt støj fra vindmøller ved andre hastigheder end 6 m/s og 8 m/s. Konklusionen er, at støjen generelt stiger op til 7 m/s, hvorefter kurven knækker og støjen er konstant eller svagt aftagende ved højere vindhastigheder.

I 2017 har Miljøstyrelsen undersøgt sammenhængen mellem støjmålinger og støjberegningerne hos vindmøllenaboer i Nollund. Konklusionerne var at der er er god overensstemmelse mellem de beregnede støjbidrag efter retningslinjerne i Vindmøllebekendtgørelsen og de målte støjbidrag fra vindmøllerne, når sidstnævnte ”renses” for baggrundsstøjens påvirkning ved hjælp af statistisk analyse. Der er ligeledes god overensstemmelse mellem beregnede lavfrekvente støjbidrag indendørs efter retningslinjerne i Vindmøllebekendtgørelsen og målte indendørs niveauer af lavfrekvent støj. Der er ved indendørs målingerne af den lavfrekvente støj ikke konstateret resultater for LpA,LF, der overskrider støjgrænserne i vindmøllebekendtgørelsen

Hvis man oplever generende støj, kan man klage til vindmølleejeren og hvis man ikke kommer frem til et tilfredsstillende resultat, er kommunen myndigheden for at støjgrænserne overholdes.

Den 1. januar 2012 trådte den reviderede vindmøllebekendtgørelse i kraft, hvorved der blev indført grænser for den lavfrekvente støj fra vindmøller. Grænseværdien er fastsat til 20 dB som indendørs støjniveau, og den gælder for de møller, der anmeldes efter, at bekendtgørelsen er trådt i kraft. Miljøstyrelsen, som er myndighed for støj i Danmark, er ikke bekendt med, at andre lande har bindende regler for lavfrekvent støj fra vindmøller.

Fastlæggelse af en grænseværdi på 20 dB ved både 6 m/s og 8 m/s er en skærpelse, set i forhold til målinger foretaget på flere hidtil opstillede møller. Den vil dog ikke få betydning for møller opført før 1. januar 2012.

Desuden har der været sat spørgsmålstegn ved selve den forskning (validitet) og de rådgivere (habilitet), som Miljøstyrelsen har lagt til grund for vurderingen af den lavfrekvente støjs konsekvenser.

Ifølge Miljøstyrelsen er al internationalt anerkendt videnskabelig viden om emnet løbende blevet inddraget og vurderet. Der er intet internationalt videnskabeligt belæg for sundhedsfare (’vindmøllesyndrom’) ved overholdelse af grænseværdierne. Miljøstyrelsen anerkender, at det kan give problemer at bo tæt på møllerne, men at man netop ikke bor for tæt på med de fastsatte grænseværdier.

En omfattende analyse af støjmålinger fra 213 forskellige vindmøller af både nyere og ældre dato dokumenterer tre væsentlige forhold vedrørende vindmøller og lavfrekvent støj:

1. Støj fra nye, store vindmøller har en relativ mindre andel af lavfrekvent støj sammenlignet med ældre, store vindmøller
2. Små og store vindmøller har i gennemsnit samme relative andel af lavfrekvent støj.
3. Emission af lavfrekvent støj i danske vind- mølleprojekter holder sig typisk væsentligt under 20 dB.

Der er en fast grænse på 4 gange møllens totalhøjde. Det er ikke muligt at dispensere for denne afstand. Afstandskravet gælder dog ikke for vindmølleejer. 

Byrådet ønsker at tillade vindmøller af to grunde. Den ene er, at vindmøller kræver mindre areal end solcelleparker, så derfor skal der tages mindre landbrugsareal væk. Den anden grund er, at vindmøller og solceller i Danmark kun sjældent producerer strøm samtidigt – derfor supplerer de to VE-former hinanden.  

Vindmøller er en nødvendighed for at opnå et 100 % VE-baseret elsystem i 2030. 

Forudsat at solen skinner, vil vindmøller ligesom andre konstruktioner kaste skygge på deres omgivelser. Ved vindmøller opstår skyggekast, når vingerne ved rotation passerer ind foran solen og kaster skygge et kortvarigt øjeblik, der opfattes som et blink.

Problemet med skyggekast fra en vindmølle afhænger af fire faktorer:

1. I hvilket verdenshjørne står møllen – set fra naboen?
2. Hvor stor afstand er der fra møllen til naboen?
3. Hvor store er møllevingerne?
4. Til en vis grad: Hvad er møllens navhøjde?

Nabohuse placeret syd, sydøst eller sydvest for møllen vil ikke opleve gener, fordi solen aldrig når om bag vindmøllen, så den kan kaste skygge. Området nord for møllen, fra cirka 750 m og udefter, vil heller ikke blive berørt. Huse placeret øst og vest for vindmøllen vil være mest udsat for skyggekast, fordi solen står lavest på himlen i begge disse verdenshjørner.

Som nabo kan man risikere skyggekast i to årlige perioder på 4 til 6 uger – oftest omkring solhverv. Kommunerne følger i deres administrative praksis en vejledning fra Miljøministeriet, der anbefaler, at naboejendomme på årsbasis maksimalt må udsættes for en skyggetid på 10 timer. Vindmøllens drift programmeres, så den overholder dette krav.

Skyggetiden beregnes på hver enkelt naboejendom ud fra det beregnede antal solskinstimer i området, vinklen og afstanden mellem møllerne og ejendommen.

Alle projekter med anlægshøjde på 100 meter eller højere vurderes i forhold til den civile luftfarts flyvesikkerhed.  

Særligt for vindmøller med en højde over 100 m indgår den geografiske placering, den aktuelle højde og topografien i vurderingen. Ved opstilling af møller skal der tages hensyn til højdebegrænsninger og indflyvningszoner omkring flyvepladser og lufthavne. Møller med en højde på mere end 100 m skal derfor forelægges Trafikstyrelsen til nærmere vurdering og godkendelse inden opførelse.  

Lysmarkering af vindmøller på land har til formål at fremhæve og tydeliggøre de tekniske anlæg, således at piloter i luftfartøjer har tilstrækkelig tid til at foretage de nødvendige manøvrer for at undgå en kollision.  

Med de nugældende afmærkningsregler tages der i videst mulig omfang hensyn til beboelse. Konkret sker det ved, at lysintensiteten dæmpes kraftigt ved nattetide. Ligeledes er afmærkningen justeret, så den visuelt peger mod himlen og ikke mod de nærmeste naboer. Krav til afmærkning af de enkelte møller vil indgå i den samlede vurdering af landskabsinteresserne i forbindelse med VVM-redegørelse og lokalplanlægning. 

PtX betyder Power to X og er et teknisk anlæg, som via elektrolyse producerer brint. Herefter kan brinten omdannes til eks. brændstof eller kemikaler – derfor Power to X.  

Både brint og andre PtX-produkter kan eksplodere. Brint kan eksplodere, ligesom mange andre gasser også kan. Sandsynligheden for, at det sker, er dog meget lav, da sikkerhed på PtX-anlæg tages meget alvorligt. Under design af et brintanlæg vil der være flere sikkerhedsvurderinger, som afføder tiltag for at reducere risikoen for eksplosioner. 

Der vil være en del tung trafik i anlægsfasen. Derfor er det også en fordel at energiparkerne placeres ved motorvejen. I driftsfasen vil trafikken afhænge af hvilke virksomheder, der etablerer sig. PtX-anlæg og Energinets aktiviteter medfører kun begrænset trafik i driftsfasen. 

Som del af den kommende planlægning vil Vejen Kommune løbende vurdere behovet for at igangsætte forbedringer af infrastrukturen i området – både for lastbiler, biler og bløde trafikanter.   

Risikoen for afsmitning af miljøfarlige stoffer til grundvandet fra solcelleanlæg vurderes generelt at være lille, men afhænger af hvilke materialer de konkrete solcellepaneler består af.

Solcellepaneler er opbygget af fotovoltaiske celler, der omdanner solenergi til jævnstrøm. Panelerne er typisk opbygget i en ”sandwich”-konstruktion, hvor de fotovoltaiske celler udgør den midterste del. Ud over selve cellerne består solcellepaneler af et mellemlag, hvis funktion er at hæfte de yderste lag til de fotovoltaiske celler. De yderste lag fungerer som beskyttende lag og består typisk af glas på forsiden med en overfladebelægning af siliciumdioxid. Bagsiden kan bestå af enten glas eller polymerfolie.

I Vejen Kommune stilles der krav til at solcellerne er beskyttet af glas på begge sider.

De nedrammede stålpæle består af varmgalvaniseret stål. Det vil sige stål, der er overfladebehandlet med zink ved høj temperatur. Varmgalvaniseret stål er meget slidstærkt og modstandsdygtigt overfor miljøpåvirkninger, og anvendes i vid udstrækning til diverse udendørs konstruktioner, for eksempel lygtepæle og autoværn. Galvaniseret stål anses som relativt miljøvenligt og anvendes blandt andet også til drikkevandsledninger.

I Svendborg har vandselskabet og Better Energy brugt etableringen af en solcellepark til at beskytte grundvandet, fordi arealanvendelsen skifter fra intensivt landbrug til et mere grønt alternativ.

”I lokalplanen påpeger Svendborg Kommune, at overgangen fra intensivt dyrket landbrugsjord til solcellepark vil være en fordel for grundvandet. ”Solcelleanlæg er grundvandsbeskyttende, idet arealerne udtages af landbrugsdrift og udlægges med græs og spares for gødskning og sprøjtning,” fastslår lokalplanen.”

Vejen Kommune og Din Forsyning samarbejder med udviklere om at beskytte drikkevandsboringerne ved Holsted.

Ja, solceller er grønne. Livscyklusundersøgelser bekræfter, at solcellers CO2-aftryk er væsentligt lavere end fra fossile brændstoffer. 

Om Pfas er en udfordring afhænger af solcelletypen. Der er risiko for udvaskning af pfas ved typer med folie på bagsiden. Derfor stiller Vejen Kommune krav om bifaciale solceller, dvs. solceller med glasvæg på bagsiden.

Der er blevet lavet nogle undersøgelser om solcellers mulige afsmitning af miljøfremmede stoffer. Den indledende vurdering af undersøgelsernes resultater peger på, at solceller ikke har en væsentlig negativ påvirkning på miljøet. Undersøgelserne om solceller og grundvandsbeskyttelse findes på Miljøstyrelsens hjemmeside.

VE-Rejseholdet har afholdt temadag og frokostmøde omkring emnet og oplæg kan finder her

Som udgangspunkt nedlægges ikke natur. Der inddrages kun arealer til landbrug, som konverteres til energiproduktion. Samlet udgør energiparkerne inkl. de allerede godkendte solcelleparker under 2% af kommunens landbrugsareal. Dette er langt under den gennemsnitlige andel i Danmark til energiafgrøder. 

Der vil ikke kunne produceres tilstrækkelige mængder strøm ved at placere solceller udelukkende på tage. En undersøgelse fra Aalborg Universitet fra 2019 viste, at det teoretiske potentiale for solcelleudbygning på store tage (dvs. tage som kan bære anlæg over 40 kW) ville kunne dække 10-13 % af forbruget i 2030.  

Hvis kun 5 % af det samlede elforbrug skal dækkes af solceller på tag, skal der etableres ca. 20.000 solcelleanlæg om året frem til 2030. 

Dertil kommer, at anlæg på tag er dyrere end anlæg på jorden. Det er sværere for elselskaberne at holde balancen i systemet, hvilket er væsentligt lettere med færre store anlæg. Det sikrer forsyningssikkerheden. 

Dertil kan nævnes, at hvis man ser på kommunale tag vil der være maksimalt 150.000 m2 tagflade. Til rådighed vurderes det af Ejendomme og Byggeri, at ca. 50.000-75.000 m2 kan bruges til at opsætte solceller. 

SEGES har i 2021 udgivet et notat omkring krybestrøm/vagabonderende strøm.

Vagabonderende strømme er uønsket strøm, der kan opstå i inventar, vandkar/-forsyning og andre metaldele til stor gene for dyrene. Erfaringer har vist, at vagabonderende strømme kan forekomme i stalde, i vand eller i jord. De opstår som spændingsforskelle, fx som følge af en utilstrækkelig potentialudligning og/eller jording, eller som ydre påvirkninger, der gennem drikkevandsforsyningen eller jorden kan påvirke dyrenes adfærd i stalden. Vagabonderende strømme kan være et periodisk fænomen.

Der er mange faktorer, som kan give anledning til vagabonderende strømme i staldene. For en stor dels vedkommende kan det skyldes installationer i stalden, som enten ikke er korrekt monteret eller mangler vedligeholdelse. Dernæst kan det skyldes udefrakommende faktorer, som kan have indflydelse på dyrene i større eller mindre grad, som nævnt ovenfor. Det kan fx være forstyrrelser på forsyningsnettet som følge af andre større virksomheder på samme linje eller strømforhold i jorden som endnu ikke er afklaret. Gennem besøg i en række malkekvægs- og svinebesætninger er det konstateret, at i 85-90 % af tilfældene skyldes den vagabonderende strøm utilstrækkelig potentialudligning og jordingssystem samt fejlmontage af frekvensomformere. Derudover skyldes det ofte, at det er installationer af ældre dato og/eller at der er sket tilbygning og senere udvidelse af staldanlægget, uden tilstrækkelig sammenhæng mellem eksisterende og nye installationer. Sidst men ikke mindst skabes der fejlstrøm, når der er manglende vedligehold af de elektriske installationer Det kan fx være manglende udskiftning af brændte kontakter, åbne stikdåser, beskadigede kabler og lignende. De sidste 10-15 % er svære at gøre noget ved p.t. Det formodes, at der er tale om udefrakommende strømgener. SEGES arbejder stadig på at finde, påvise og dokumentere årsagssammenhæng mellem fx spændinger i jord og vand - spændinger der umiddelbart kan påvirke dyrenes adfærd. Det har endnu ikke været muligt at finde eller udvikle objektive målemetoder, men sammen med eksterne samarbejdspartnere arbejdes der fortsat på dette. På baggrund af mange henvendelser, både til de forskellige landboforeningers konsulenter, Jesper Sørensen, Nørager EL og til SEGES, angående udfordringer med vagabonderende strømme, er formålet med denne ”Guide til afhjælpning af vagabonderende strømme i eksisterende stalde” at få hjulpet så mange besætninger som muligt med de umiddelbare fejl i staldene. De typiske fejl, som er erfaret ved besøg af en række svine- og malkekvægsbesætninger, beskrives her

Vagabonderende strøm i stalde til grise og køer, som der skyldes fejl i de fysiske el-installationer i stalden, kan i 85-90 % af tilfældene fjernes. Typiske fejl er manglende eller utilstrækkelig potentialudligning eller jordingssystem, åbne installationer, som fx lysarmaturer, stikkontakter og - dåser samt lignende, eller slid på elektronisk udstyr. En stor del af installationernes fysiske/mekaniske tilstand i stalden kan du selv undersøge. Du kan selv konstatere om fx lysarmaturer ikke virker, om der er åbne eller defekte stikdåser, der skal udskiftes så de ikke får fugt, eller om defekte kabler skal erstattes. Andre ændringer og målinger i staldens installationer kræver både autorisation og specialudstyr. Det drejer sig om alt vedrørende stærkstrøm, som SKAL udføres af en autoriseret elektriker (stærkstrøm = elektricitet med spændinger svarende til lysnettets spænding og derover).

I forhold til solcelleparker eller større elanlæg er der ikke noget, som tyder på udfordringer med krybestrøm fra disse anlæg. Årsagen er, at stationernes installationer har en tilstrækkelig jordforbindelse og derfor forebygger krybestrømsudfordringer.

Der er en myte i omløb, at får, som har græsset i en solcellepark, ikke længere er egnede som fødevarer. Årsagen skulle være, at potentielt miljøfarlige stoffer afvaskes fra solcellerne, optages i græsset og videre i dyrene, hvor stofferne ophobes og optages af mennesket gennem føden. Fødevarestyrelsen har dog konkluderet at fx PFAS-koncentrationen i køer forsvinder med tiden.

På baggrund af tilgængelig viden om afvaskning af PFAS eller andre stoffer fra solcelleanlæg, kan Fødevarestyrelsen ikke se en væsentlig forhøjet risiko for skade på den almindelige borger, som spiser kød fra dyr, som har græsset på solcelleparker.